Får du en SPF-fejl når du prøver at sende email til mig? Læs her hvad du kan gøre.

Ole Vedel Villumsen, cembalo

Jeg er cembalist med speciale i continuospil, og optræder også gerne som solist. Jeg spiller også gerne orgel. Her er et lyd-eksempel hvor jeg spiller noget af J.S. Bachs præludium i C-dur fra Det veltempererede klaver på mit første cembalo. Der er flere lydklip på Villumsens Baroktrios hjemmeside. Her er et billede af mig; her er et hvor jeg er i barok udklædning.

Jeg har fået cembaloundervisning af Claus Borch og Signe Buch Ladehoff. Jeg har deltaget i mange kurser i cembalospil, generalbasspil, sammenspil og original opførelsespraksis, bl.a. flere gange i Djurs Barok Pinsekursus (generalbasundervisning ved Ingelore Schubert, som er næstnederst på denne side på tysk) og i 17. Michaelsteiner Sommerakademie für alte Musik på Kloster Michaelstein i Harzen (cembaloundervisning ved Menno van Delft). Her er min beretning fra min deltagelse i 17. Michaelsteiner Sommerakademie für alte Musik.

Jeg er fast cembalist for Aarhus Barokkor. Medstifter af Duo gioco (med Louise Bjerre-Pedersen). Jeg var medlem af det tidligere Ensemble Spumante. Medstifter af Villumsens Baroktrio. Jeg har optrådt både som solist og akkompagnatør, bl.a. som akkompagnatør for Barokkoret Kamma og solister herfra ved mange koncerter, bl.a. på landsdækkende fjernsyn fra Den Gamle By i Århus.

Mit cembalo er bygget af Matthias Kramer i 2007 efter Christian Zell. Det har to manualer. Det har tre registre, 8, 8 og 4 fod. Det ene 8-fods-register kan omstilles til lutregister.

Cembaloet kan lejes — både med og uden „fører“.

Jeg udgiver lidt noder på nettet. Følg links’ene fra http://imslp.org/wiki/Category:Villumsen,_Ole_Vedel.

Her er noget om hvad jeg laver når jeg ikke spiller musik.
Link til mine bidrag til International Music Score Library Project (IMSLP)

Kommende koncert

Søndag 2. oktober kl. 16
Trinitatis Kirke, Fredericia
Aarhus Barokkor; Maria Rosenkilde Qvist, barokcello; Ole V. Villumsen, continuo-orgel; Michael Hvas Thomsen, dir.
Niels Erik Aggesen, hoved-orgel
J.S. Bach: Motetter Singet dem Herrn ein neues Lied, Der Geist hilft unser Schwachheit auf og Jesu, meine Freude
Orgelværker af Bach, bl.a. Toccata og fuga i d-mol BWV 565
Entré 50 kr.

Kontakt

Ole Vedel Villumsen
Moesgård Allé 12
DK–8320 Mårslet
Danmark
Telefon (+45) 86 27 29 26
E-post webmaster@ole.villumsen.name

Webmaster: Ole V. Villumsen. Tilbagemeldinger modtages med tak.